print logo

Byen vågner: Byen Vinge

 

Frederikssund Kommune er i gang med at udvikle byen Vinge. Det er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar. Byens Netværk tager på rundvisning på området for at høre mere om visionerne for Vinge, hvad der sker i området, og hvordan kommunen arbejder med strategisk byudvikling.

Luk fuld beskrivelse

5 min. fra Frederikssunds centrum og ca. 40 min. fra Københavns Hovedbanegård bygger Frederikssund Kommune den helt nye by Vinge.

Vinge, der er en del af Fingerplanen for Region Hovedstadens udvikling, opføres omkring Vinge Station, der blev indviet i december 2020. Vinge udvikles til en by til ca. 15.000 indbyggere og 2.000 arbejdspladser. Med sit udviklingsareal på hele 370 hektar er Vinge det hidtil største byudviklingsområde (næsten 20% større end Ørestad) i Danmark, og derfor skal Vinge ikke ses som blot endnu en forstad men i langt højere grad som en nytænkning af ”byen”. I Vinge er der fokus på at skabe en hverdag, der forener byens liv og puls samtidig med, at der er ro og smuk natur i baghaven, og hvor byen hænger godt sammen, og alt er indenfor rækkevidde.

Kerneværdierne og fokusområderne for udviklingen af Vinge er – bæredygtighed, enkelthed, nærvær, natur og byliv – som skal bidrage til at skabe lige præcis den by, hvor mennesker nyder at opholde sig, mødes, og har mulighed for at indgå i dagligdagens fællesskaber. Visionen er netop at skabe en moderne fællesskabende by, hvor indretningen tager klart afsæt i naturen og landskabet. Byen udvikles derfor omkring ”Det Grønne Hjerte”, som er en stor grøn byfælled på ca. 40 ha, der strækker sig fra nord til syd i byen og skal skabe naturlige grønne byrum, der indbyder til fællesskab.

Vinge har tidligere været et projekt ramt af diverse udfordringer, men de første beboere er rykket ind i deres nye boliger i Deltakvarteret, og der er kommet godt gang i udviklingen af byen. I Vinge C er der opført ca. 400 boliger og tilhørende dagligvarebutik, apotek og café. I det sydlige Vinge opføres en mangfoldig bydel med rækkehuse, parcelhuse og Tiny Houses, hvor beboere er flyttet ind. Samtidig har en større virksomhed købt 18 ha i det nordlige Vinge til at opføre en større virksomhed med etablering af 250-400 arbejdspladser.

Kom med Byens Netværk, når Frederikssund Kommune inviterer til en rundvisning på området med mulighed for at høre mere om visionerne for Vinge, hvad der sker i området, og hvordan kommunen arbejder med strategisk byudvikling.

Vi mødes ved Vinge station, hvorefter vi besøger den sydlige del af byen. Her kommer vi forbi:

  • Slots- og Kulturstyrelsens Fællesmagasin - et 20.713 m² stort, topmoderne opbevaringsanlæg for dansk kulturarv
  • Området hvor byens første børnehus er under opførelse (klar i 2027) og er en del af Det Grønne Hjerte
  • Kommunalt byggemodningsareal til 45 parcelhuse og ca. 20 Tiny-Houses
  • Privat udviklingsområde med etablering af rækkehuse og bofællesskab
  • Området hvor Ikano Bolig pt. realiserer ca. 160 række- og etageboliger
  • Et større område hvor regnvandsbassin er realiseret, og hvor kommunen arbejder for et udbud på ca. 12 ha til boligformål   

Efterfølgende krydser vi jernbanen og tager en kort afstikker til den nordlige del af Vinge C, hvor vi kommer forbi:

  • Byens netop udpegede skoleområde i den helt centrale del af Vinge
  • Området ved Tvinsmosen, hvor der realiseres ca. 200 boliger i bofællesskaber 
  • Deltakvarteret, det eksisterende boligområde fra 2016

Vi afslutter dagen tilbage i Klimakassen, hvor der vil være en forfriskning og rig mulighed for supplerende spørgsmål til Frederikssund Kommune samt uformel snak og netværk

Fotos: Frederikssund Kommune
Visualisering: Arkitema

Er du ikke medlem, men vil du - eller en du kender - gerne deltage i arrangementet, så kan du anmode om en gæsteplads ved at angive det i tilmeldingsformularen.


Tilmeld dig arrangementet

Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Skal udfyldes
Ugyldig e-mail adresse
Skal udfyldes
Ugyldigt telefonnummer
Skal udfyldes
Persondatapolitik skal accepteres

Tilmelding

Vælg venligst en mulighed fra listen


Program

  • 09:00 Velkommen v/Byens Netværk
  • 09:15 Intro til projektet Vinge og rundvisning på området v/Dennis Ravn, Projektchef Frederikssund Kommune
  • 10:40 Spørgsmål, Netværk og forfriskning i Klimakassen, Vinges bykontor
  • 11:00 Tak for i dag

Praktisk information

Dato og tid

19/06 2026 09:00 - 11:00

Adresse

Dalvejen 8
3600 Frederikssund

Deltagerantal

40

Mødested

Bykontoret Klimakassen som ligger lige ved Vinge Station

Kontakt

lsh@byensnetvaerk.dk
Louise mobil: 20956767

Praktisk information

Dato og tid

19/06 2026 09:00 - 11:00

Adresse

Dalvejen 8
3600 Frederikssund

Deltagerantal

40

Mødested

Bykontoret Klimakassen som ligger lige ved Vinge Station

Kontakt

lsh@byensnetvaerk.dk
Louise mobil: 20956767

footer image byens netværk